Sider

søndag den 7. oktober 2012

En fiks og færdig model ved navn Lilly


Søde Lilly er blevet færdig med alle de forandringer jeg havde planlagt.

Hun er strikket ud i et - så slap jeg for sammensyninger i siderne. De er svære at få rigtigt pæne, når jeg har strikket i lutter retstrik.

Lilly har fået en lille smule taljemarkering, der gør at hun falder rigtig pænt.

Jeg har strikket et par riller ret ned langs forstykkerne. Jeg synes, det er en god afslutning.

Endelig har jeg forsynet Lilly med gammeldags hægter i stedet for knapper og knaphuller.

Desværre er hun lidt (for) lille, til gengæld ved jeg af erfaring, at efteråret æder mine ekstra "feriemuskler", så jeg tror på at Lilly og jeg kommer til at se en masse til hinanden i løbet af vinteren.




Lilly er blevet sådan lidt retrolækker. Det er lidt ærgerligt, at hun hænger på en kedelig kontrastfarve på billederne. Hun er faktisk blevet fin;-)


3 kommentarer:

Lydert sagde ...

Din Lilly er blevet rigtig smuk.
Jeg har lige fundet garn frem til én til mig selv, tror da jeg vil nuppe din idé med at taljere den en anelse

Syslefeen sagde ...

Uhh hvor er den fin og lækker. Har lige kastet mig over Rosita og har planlagt også at strikke Lilly. Det ser godt ud med kanterne. :)

Dorthe sagde ...

- jeg er meget glad for min "Mere Feminin Strik" - synes der er så utroligt mange lækre opskrifter i den. Rosita er virkelig dejlig, så hun er også på min liste.

- denne gang har jeg været heldig med mine ændringer i en ellers perfekt opskrift. Andre gange skulle jeg have holdt mig til oplægget.

Glæder mig til at se jeres trøjer;-)

G