Sider

søndag den 15. januar 2012

Der blev ærmet og syet gardin

Det værste ved at strikke trøjer og strømper er, at man skal strikke nogle ting, der er helt ens. Nemlig ærmer og strømpe nr 2. Det er kedeligt strikkearbejde, synes jeg,  men det er da godt at ærmerne som regel sidder fast i trøjen, - for så bliver de sammen. Det kan man ikke sige om mine strømper, - der er altid én på udflugt. Og derfor strikker jeg aldrig strømper. En forsvunden strømpe = spildt arbejde.
Om lidt (læs: et par dage) er jeg færdig med begge ærmer på årets første projekt og kan komme videre i teksten, og strikke resten af trøjen. Jeg er ved at være lidt utålmodig, og har forfærdelig lyst til at gå i gang med "Karla a la moi", men NEJ, det må jeg ikke!



Og mens jeg inderligt forbød mig selv at være "den stribede" utro med "Karla", så fik jeg syet et nyt hejsegardin til datterens værelse. - Stoffet er hjembragt fra Stof 2000, og JA, det har ligget hos os i  l  a  n  g  tid...

Pæne folder, søde sommerfugle...

- Og så er der ramme udenom...

Sidste overspringshandling blev at få hæftet Tara, som er strikket i alpakka fra Drops. Skønt tørklæde i en skøn grøn.


Endnu en dejlig søndag er levet. Nu venter en fin uge på at blive brugt godt og så er der lige pludselig forår... Eller næsten, i hvert fald.

2 kommentarer:

laj sagde ...

Nogle skønne ting du får lavet

Jeg hader også nr 2 i ærmer og strømper

Har meldt mig som fast læser hos dig og din spændende blog

Dorthe sagde ...

tak og velkommen, - jeg har også meldt mig som læser hos dig:-)

Og de der ærmer SKAL jo bare strikkes.
Ha' en rigtig dejlig aften