Sider

tirsdag den 24. juli 2012

Amanda og det sjove eksperiment


Den skønne Amanda vokser. Jeg er nu på det sidste ærme. Snart er Amandadelene klar til at blive samlet og strikket færdig. Indtil videre har jeg ikke haft problemer. Og min erfaring siger, at hvis bare jeg gør som Lene Holme Samsøe skriver, så går alting fint.

Og så kom jeg i gang med et eksperiment. For lang tid siden besøgte jeg denne side hos Gitte "I brug igen".
Og jeg fik sådan lyst til at kaste mig ud i opgaven med at hækle en taske af dimserne fra dåser.

Hele min familie fra nær og fjern gik i gang med at samle dåsedimser, - eller pull tabs, som de også hedder på klingende nydansk. Og jeg modtog en pæn portion dimser.

Herefter var det så bare om at komme i gang. For Gitte har beskrevet præcis hvordan det kan gøres - se selv lige her.


Både Amanda og eksperimentet må hvile den næste lille uge. Jeg skifter udstyr fra strikkepind og hæklenål til snorkel, svømmefødder og liggestol. Jeg tager med datteren til de varme lande og er vi heldige kommer vi til at svømme med fisk. Og vi GLÆDER os MEGET.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej. Wau..smuk Amanda:-) Hvilket garn har du brugt og hvad farve? På forhånd tak:-) Mvh Kristina