Det er lige hvad vi har oplevet, - en hverdag med et par torne.
Sidste uge fik min søde datter ondt i maven. - Hun blev indlagt til observation for blindtarmsbetændelse. Heldigvis gik smerterne i sig selv. Barnet kunne komme hjem. Og det bedste er, at hun har haft det GODT lige siden.
Hvor blev jeg forskrækket. Og hvor er man magtesløs i sådan en situation. Det eneste, jeg kunne gøre for hende, var at give en masse trøst og omsorg. Og heldigvis tror jeg ikke, at jeg nogensinde kunne løbe tør for de to ingredienser. Slet ikke over for hende.
I mellemtiden er det blevet september. En af mine mange yndlingsmåneder. - Jeg krydser fingre for at hverdagens torne forbliver på planterne HELE måneden ud!
1 kommentar:
ja det er altså bare rædsomt når det går ud over ens børn, man ville ønske, at man kunne bytte pladsen med dem...
Godt at hun er frisk igen :-)
Og krydser fingre for, at der ingen torne kommer i september.
Send en kommentar