Sider

mandag den 20. august 2012

Amandas fødselsdag blev fejret med nyt garn!


Amanda blev syet sammen i weekenden. Hun, eller rettere sagt trøjen ved navn Amanda, er et stort hit. Sjov at strikke, flot, skøn pasform, faktisk bare lækker. Jeg kunne ikke vente med at knipse hende til hun var skyllet og tørret. Så her er noget af hende i uredigeret tilstand.

Og strikkelysten er stor for tiden. Mens jeg strikkede de sidste pinde på Amanda, afgav jeg en ordre til min bedste garndealer på nettet, for jeg var klar til næste projekt.
2 dage efter jeg klikkede "køb" stod garnet foran min dør, da jeg kom hjem fra job. Stor lykke.



Jeg PLEJER at købe Samarkand, men denne gang ville jeg prøve Coast. Og det er jeg meget glad for at have gjort. UltraUhyrligtUdsøgt - sådan vil jeg betegne den kvalitet.

Igen strikker jeg fra "Mere Feminin Strik" - denne gang "Lilly", men med små justeringer a la moi.

To tråde Coast giver den rette strikkefasthed i forhold til opskriften - med plads til at give bomulden lidt vækst.
Og med mit elskede krydsspoleapparat var det ingen sag at "producere" to trådet Coast. Farven hedder Cassis...





2 kommentarer:

Henriette sagde ...

Uhh du er dygtig til det der med at strikke :-) Jeg vil vældigt gerne selv lave en Amanda, men syntes det virker lidt svær, selvom jeg før har strikket kabelstrik. Den er så smuk og hyggelig syntes jeg.

Samarkand ER et smukt garn og farven er helt vild flot. Ved ikke om du har en profil på Ravelry ( som er gratis at oprette .. ) men ellers skulle du tage at få dig en. For det første fordi det er et super redskab til strikkenørder som os, og for det andet fordi jeg har oprettet en gruppe for nogle år siden derinde. En fangruppe for Holst garn. Den skal du da være med i ik.. ;))

Selv har jeg i min søvnløse tilstand netop trykket køb hos mit andet ynglinsfirma, Garnsalg.dk. Fik penge i fødselsdagsgave og de har hurtigt fået ben at gå på hos Hr Weller hihi. Kender du ikke denne side, så kig ind, MEN jeg advarer om mange fristelser.. hehe. Hans Blackhill uld er billigere end Holst, MEN han har dog ikke så mange farver at vælge imellem.

Nå, det blev et langt skriv, men jeg er søvnløs og så kan jeg jo passende shoppe og læse blogs hihi :-)

Rigtig god tirsdag når du vågner
Henriette :)

Dorthe sagde ...

- tak for gode ideer og tips;-)
De er netop grunden til at jeg så gerne vil blogge. At dele med andre er en af de største fornøjelser ved strikke-"sporten".

- Det er dejligt, at der findes så mange fantastiske garnsteder med lækkerier, der kun er et enkelt klik væk. Derfor er det også svært at holde sit dankort i ro og på den lade side.

- TILLYKKE med fødselsdagen, glæder mig meget til at se hvad du transformerer de mange kilometer Blackhill (fødselsdags)uld fra garnsalg.dk om til.
- Og så håber jeg du har fået en skøøøøn nattesøvn;-)

Ha' selv en fantastisk tirsdag:-)

Kh Dorthe