Sider

søndag den 6. maj 2012

Hvordan man tager fejl og ender med at miste sylysten

Hm, - en dejlig bededagsferie. Solen strålede varmt og temperaturen var lun nok til at cykle uden overtøj, da jeg fik fri torsdag. Jeg fik den strålende idé at sy mig en forårskjole. Nyde den ekstra fridag bag summende symaskiner, mens glade børn hvirvlede omkring.
Jeg fik nedlagt et mønster, - og det så ikke ud til at være alt for svært. Min kjole skulle være blå.
Kompromiset blev overvejende blå, - der var ikke viscose jersey i den ønskede tone. Men alternativet gik/går an.


Hjem og klippe, tjuhej, glade børn og fed fridagslykke.

Men så gik festen lidt i stå. Og selv om jeg havde målt og regeret og klippet UDEN sømmerum, for de var indlagt, - ja, så var det og ER det nu engang sådan, at min fine overvejende blå forårskjole - er ALT for stor. SUK.

Nu hænger den på skabet og hænger og hænger og hænger. Jeg kigger på den og tænker - ååååh, alt imens jeg PRØVER på at overtale mig selv til at rette den til.

Men lige nu hænger den der bare stadig. Og det bliver den vist ved med...

3 kommentarer:

marion sagde ...

hader når det sker, har også et par kjoler der ligger og venter på at blive syet til som er blevet alt for store... det er altså bare sådanne noget skod, og lysten til at sy dem om er ikke lige den største i verden..

det er ellers noget fedt stof.. :-)

Pernille sagde ...

Super flot farve og model - den må da friste til en tilpasning :-)
Held og lykke

Rikke sagde ...

Nej - du må da til den igen! Den er så fin, og det vil da blive sådan én af dem, man vil bo i! Fat mod :-)