Hvorfor hedder det ikke lokkemarked?

I gamle dage, da min datter var lille, gik vi på lokkemarked. Og jeg syntes det var en fuldstændig korrekt betegnelse. For vi blev begge lokket til at gøre mange vidunderlige køb og til at digte mange historier om de kup, der lurede på hvert et bord vi kom forbi.

I dag gik vi på loppemarked. Nogle ting forandrer sig bare meget hurtigt. Og nogle ting forbliver de samme. - Vi digter f. eks. stadig historier om de ting vi ser.

Disse dukker er blevet elsket helt skeløjede af en lille pige, der i virkeligheden hellere villa have en bamse, men det kunne hun ikke få for man havde ikke opfundet "Build a Bear" endnu...

Og så ønsker vi os en masse ting. Som f.eks. de her helt skønne zinkbokse, der nemt kunne være blevet vores, hvis bare vi havde plads (og penge) nok...

Og så jubler vi, når vi får prisen pruttet ned på eventyrlige juveler. Dette fine similispænde blev vores for en 20ér.

Og så bliver begge MEGET glade, når vi finder SMUKKE håndlavede ting, som bliver solgt af en virkelig sød og sympatisk kunstner.

Vi forelskede os hurtigt i armbånd og ørenringe. Desværre lykkedes det mig ikke at tage nogle ORDENTLIGE billeder af skattene. Men jeg vil bestemt anbefale nogen at lægge vejen forbi her.

Dagens sidste fangst blev et skuffemøbel. Jeg ved godt nok ikke, hvor i hjemmet det skal monteres, men det "kunne" et eller andet og jeg faldt med et (mindre) brag for den smukke sorte glasplade.

Nu vil vi ud i solen. Vi går ned i "Farfars" have og nyder livet!

Ha' det rigtig godt derude, - håber I får en vidunderlig søndag, der rummer alt det bedste I ved.