Amandas fødselsdag blev fejret med nyt garn!

Amanda blev syet sammen i weekenden. Hun, eller rettere sagt trøjen ved navn Amanda, er et stort hit. Sjov at strikke, flot, skøn pasform, faktisk bare lækker. Jeg kunne ikke vente med at knipse hende til hun var skyllet og tørret. Så her er noget af hende i uredigeret tilstand.

Og strikkelysten er stor for tiden. Mens jeg strikkede de sidste pinde på Amanda, afgav jeg en ordre til min bedste garndealer på nettet, for jeg var klar til næste projekt.
2 dage efter jeg klikkede "køb" stod garnet foran min dør, da jeg kom hjem fra job. Stor lykke.

Jeg PLEJER at købe Samarkand, men denne gang ville jeg prøve Coast. Og det er jeg meget glad for at have gjort. UltraUhyrligtUdsøgt - sådan vil jeg betegne den kvalitet.

Igen strikker jeg fra "Mere Feminin Strik" - denne gang "Lilly", men med små justeringer a la moi.

To tråde Coast giver den rette strikkefasthed i forhold til opskriften - med plads til at give bomulden lidt vækst.

Og med mit elskede krydsspoleapparat var det ingen sag at "producere" to trådet Coast. Farven hedder Cassis...

Et dørhåndtag er et dørhåndtag - eller er det?

Min arbejdsplads ligger midt i den smukkeste del af Købehavn K. Så vejen derhen er fuld af skønhed i form af bygninger, tårne, spir, statuer, blomsterkummer, glade turister - og alle os andre, der bare er på vej på job.

Jeg kan stadig efter 6 år blive overrasket over nogle detaljer, jeg ikke tidligere har lagt mærke til.

I dag opdagede jeg f.eks. dette helt særlige dørhåndtag, som sad på en helt almindelig moderne forretningsdør af aluminium...

Solskin hele vejen hjem

I dag nyder jeg at have tidligt fri. Alle veje fører hjem, og en af dem går gennem stisystemer langs en masse dejlige blomster...

Hvorfor hedder det ikke lokkemarked?

I gamle dage, da min datter var lille, gik vi på lokkemarked. Og jeg syntes det var en fuldstændig korrekt betegnelse. For vi blev begge lokket til at gøre mange vidunderlige køb og til at digte mange historier om de kup, der lurede på hvert et bord vi kom forbi.

I dag gik vi på loppemarked. Nogle ting forandrer sig bare meget hurtigt. Og nogle ting forbliver de samme. - Vi digter f. eks. stadig historier om de ting vi ser.

Disse dukker er blevet elsket helt skeløjede af en lille pige, der i virkeligheden hellere villa have en bamse, men det kunne hun ikke få for man havde ikke opfundet "Build a Bear" endnu...

Og så ønsker vi os en masse ting. Som f.eks. de her helt skønne zinkbokse, der nemt kunne være blevet vores, hvis bare vi havde plads (og penge) nok...

Og så jubler vi, når vi får prisen pruttet ned på eventyrlige juveler. Dette fine similispænde blev vores for en 20ér.

Og så bliver begge MEGET glade, når vi finder SMUKKE håndlavede ting, som bliver solgt af en virkelig sød og sympatisk kunstner.

Vi forelskede os hurtigt i armbånd og ørenringe. Desværre lykkedes det mig ikke at tage nogle ORDENTLIGE billeder af skattene. Men jeg vil bestemt anbefale nogen at lægge vejen forbi her.

Dagens sidste fangst blev et skuffemøbel. Jeg ved godt nok ikke, hvor i hjemmet det skal monteres, men det "kunne" et eller andet og jeg faldt med et (mindre) brag for den smukke sorte glasplade.

Nu vil vi ud i solen. Vi går ned i "Farfars" have og nyder livet!

Ha' det rigtig godt derude, - håber I får en vidunderlig søndag, der rummer alt det bedste I ved.

Lykken er en søndag formiddag efter mit hjerte...

Lykken er blandt andet en stille søndag morgen på altanen med en kop kaffe fuld af sukker og mælk og et yndlingsstrikketøj i selskab med nogle af de blomster, der har besluttet sig for at overleve en uge uden vand.

Amanda er ved at være færdig. Jeg kan meget snart gå i gang med forkanterne. Jeg tror hun bliver god - også selv om jeg synes ærmerne ser LIDT korte ud. Og jeg er meget LETTET over, at der er garn nok. For en overgang var jeg sikker på, at jeg måtte ud i en alternativ løsning med kanter i en anden farve.

Måske er det sandt at lykken står den kække bi?
Eller måske kan det bare betale sig at vente med at løse problemerne til de opstår?

  

Bærjagten er gået ind, - men helt ærligt er det for sent?

Vi har nogle ting, vi gør hver sommer. En af dem er, at vi cykler rundt og plukker bær. Vi bor i et område, hvor der er plantet rigtig mange bærbuske - solbær, ribs, stikkelsbær og hindbær, - til fri afbenyttelse.
Den, der kommer først, gemmer bær til de næste. Den, der kommer sidst, får ingenting.

I år er vi vist kommet sidst. For dagens høst er mager.

I år var der INGEN bær på hverken solbær, stikkelsbær eller ribsbuske. Men de buske fik også en hårdhændet "gårdmandsbeskæring" i det tidlige forår. - Men vi fik da et par hindbær...

Desværre ikke nok til at fabrikere min yndlings bærlikør. Så nu må jeg vist hellere på på en ny form for jagt - nemlig tilbudsjagt. For der KAN ikke komme en vinter UDEN hjemmelavet bærlikør.

Men herom lidt senere...

Skat, ved du hvor jeg har stillet sofaen?

Jeg ved hvor sofaen er. Den står nede ved Lyngby Sø. Hvordan nogen har transporteret den derhen, ved jeg ikke. Man skal et godt stykke af forskellige smalle stier for at ende der, hvor jeg mødte sofaen. Og det er helt umuligt at køre dertil i bil.

Hvorfor lykken også er at kunne se ordentligt i solen!

Åh ja, hvor var det godt, at jeg lige løb direkte i armene på et godt tilbud i en græsk lufthavn.
Jeg kunne ganske enkelt ikke modstå at betale og putte solbrillerne i tasken. For jeg har tidligere haft et par. Og siden jeg mistede dem, har jeg knebet øjnene sammen bag stort set alle de solbriller, jeg har haft på.

Men ikke mere. Amanda og jeg sidder i solen og kører raglanindtagninger. Min pande er afspændt og øjnene ser så fint, som var de nye.

Jeg er bare så glad. Og brillerne virker også ganske tilfredse.

Ferieformen passer alt for godt

Jeg elsker, når jeg ser noget, jeg ikke havde regnet med. Som f. eks. på ferien at se en montre fuld af is, der bestod af fint formede dyr.
Så bliver jeg glad!

Eller da jeg helt tilfældigt fik øje på havmanden...

Sommerferie sommermorgen

Jeg er tilbage i hamsterhjulet. Jeg er frisk og glad og udhvilet. Og jeg længes efter min sommerferie sommermorgen udsigt.

Amanda og det sjove eksperiment

Den skønne Amanda vokser. Jeg er nu på det sidste ærme. Snart er Amandadelene klar til at blive samlet og strikket færdig. Indtil videre har jeg ikke haft problemer. Og min erfaring siger, at hvis bare jeg gør som Lene Holme Samsøe skriver, så går alting fint.

Og så kom jeg i gang med et eksperiment. For lang tid siden besøgte jeg denne side hos Gitte "I brug igen".
Og jeg fik sådan lyst til at kaste mig ud i opgaven med at hækle en taske af dimserne fra dåser.

Hele min familie fra nær og fjern gik i gang med at samle dåsedimser, - eller pull tabs, som de også hedder på klingende nydansk. Og jeg modtog en pæn portion dimser.

Herefter var det så bare om at komme i gang. For Gitte har beskrevet præcis hvordan det kan gøres - se selv lige her.

Både Amanda og eksperimentet må hvile den næste lille uge. Jeg skifter udstyr fra strikkepind og hæklenål til snorkel, svømmefødder og liggestol. Jeg tager med datteren til de varme lande og er vi heldige kommer vi til at svømme med fisk. Og vi GLÆDER os MEGET.

Fernisering: et stk feriehækleri

Tadaaaa, - oldemorfirkanterne ville ikke slippe sit tag i mig, selv om Amanda trak i en anden retning. Og det var nu også så HYGGELIGT at producere et HURTIGT hækleværk, som ovenikøbet faldt i god jord - hos kusinen. Så nu må jeg i gang igen for kusiner skal man ikke snyde;-)

De er da SØDE, de små firkanter på skulderen...

Og da jeg var LIDT bange for at løbe tør for bundfarver, satte jeg firkanter i nakken...

For meget af noget godt, kan være helt fantastisk!

HURRA, så kom den. Den længe ventede SOMMERFERIE 2012.
Nu har jeg sat hamsterhjulet i stå. Det skal ikke køre eller snurre eller spinne så meget som 1 cm de næste 3 uger.
I stedet skal der holdes FRI, fra skemaer og tidsplaner og rutiner og alt andet der er skarpt planlagt.

Og selv om jeg ELSKER hverdagen hver dag og faktisk ligesom i hver ENESTE dag, - så elsker jeg allermest at have tid til bare at være og til at følge lysterne og de lyse indfald og til at have friheden til at lade være med at gøre det.

Til bare at lade hjerne og hjerte få ro og hvile.

Så dagen i dag blev fejret med indkøb af en buket liljer og friske nye stearinlys.

Nu står liljerne og sender deres tunge duft ud i stuen, så jeg danser halvt bedøvet rundt på gulvet.
Men nogle gange kan for meget at det gode være helt fantastisk. Og ellers kan jeg åbne døren til altanen og lukke lidt af en anden luft ind.

Kære Ferie, velkommen!

En lys idé eller hvordan jeg fik en ny lampe...

Kender du det? Lige pludselig ved man bare, hvad man vil lave?
Det skønne ved loppemarkeder er, at det vrimler med ting, der skal have nye ejermænd.
Og hvad gør alle de søde børn, når trangen til mobiltelefoner og apps erstatter glæden ved plastik og gummidyr og figurer i miniaturestørrelse?
Tja, nogle børn tager figurerne med på loppemarked, for at sælge dem. Og nogle andre børn, der stadig er vilde med dyrene, får nogle nye eller flere eller anderledes til deres samling.
Og nogle andre mennesker får vilde ideer.
Det sidste skete for mig. Med ét vidste jeg, at jeg skulle opbygge en samling af de små dyr og figurer.
Så det gjorde jeg. Et par kg figurer senere var jeg forsynet.
Jeg manglede så bare at nedlægge et spinkelt lampestativ. Det lykkedes også. Og en glasskærm, - men den måtte jeg hente spritny i Ikea.

Ideen blev "produceret" og jeg fik en lidt speciel lampe.

Jeg sad udenfor på altanen og fæstnede figurerne ved hjælp af ståltråd og limpistol.

Da limen var helt tør og lampen havde bestået sin første rysteprøve uden at falde fra hinanden, var den klar til en gang radiatorspray.

Og ja, - jeg er vild efter at lave lampe nr 2. Men mangler både dyr/figurer, lampefod, skærm og PLADS.

Men ideen er hermed givet videre til fri afbenyttelse. God fornøjelse;-)

Nu med loppefundsskammel og færre garnrester

Jeg elsker loppemarkeder. Måske fordi mit jagtgen bliver aktiveret? Måske fordi min indre jyde rigtig kan få lov at prutte om prisen - OG gøre nogle rigtig gode kup?

I årenes løb er der ingen grænser for hvilke pragtfulde og uundværlige genstande jeg har skudt, nedlagt og erobret.

Jeg nævner i flæng nogle af højdepunkterne - elggevir i ægte hård plastik, kurv udformet af perler på ståltråd, billede i svær guldramme af broderet hesteportræt på matsort fløjsbaggrund, blomstervase udformet som havfrue.

Med tiden er jeg blevet en anelse selektiv. Nu kan jeg f. eks. godt finde på at være på udkig efter én bestemt ting.

Et af temaerne for forårets loppemarkeder var at finde den perfekte fodskammel til altanen.

Den skulle ikke være for stor - helst smal og lang. Den skulle være forholdsvis nem at betrække eller male. Den måtte gerne kunne parkeres UNDER bænken, så den ikke optog unødig plads, når den ikke var i brug. Den måtte højst koste en 50ér...

Det endte med at blive denne her.
Prisen endte på 40,00 kr.

Virkelig et fint KUP og måske også lidt synd at dømme håndværket til altanbrug...

Efter mit sommerferietæppe 2011 var færdig havde jeg stadig et par kg farvestrålende bomuldsgarn tilbage. Og i mangel på strikkelyst og trang til rigtige projekter, kom jeg på en eller anden måde i gang med at producere oldemorfirkanter.

Og en dag indså jeg det fornuftige i at bruge firkanterne til betræk.
Altså gik jeg i gang med at hækle firkanter sammen og sætte nogle baner striber i enderne.

Skammelen blev skilt ad. Betrækket af oldemorfrikanterne blev sat fast med min elskede hæftepistol.

Og sådan gik det til at jeg kan hvile benene på en farvelade skammel midt ude i mit altankongerige...

I godt selskab under parasollen med Amanda...