80'er strik a la de gode gamle, hvor jeg var yngre...

I begyndelsen af firserne boede jeg i Aalborg midtby. Jeg gik på Nordjyllands Håndarbejds Seminarium og hele mit liv gik op i garn, - strik i hånd og på maskine, hækling, vævning på ramme og på gobelin væv...
I begyndelsen af Algade lå der en strikkebutik, som jeg ikke husker navnet på, - men det var her jeg lagde en stor del af såvel min SU, som de penge, jeg tjente som kassedame i week-end'erne. Jeg husker butikkens garn som luksusfibre, - og som noget jeg faktisk ikke/aldrig havde råd til. Men udenfor på gågaden stod der ofte kurve på jorden med fine tilbud/fund/garn, der var til at betale for en fattig studerende.

En gang fik jeg fingre i noget kobolt blåt tweedgarn med gule nister. Det var tophot! Og garnet blev omsat til en flagermusetrøje med talje og indsats i blå mohair...
Trøjen er borte, men i et anfald af nostalgi/minder/galgenhumor blev jeg nødt til at efterligne trøjen fra dengang. Og da jeg stod ansigt til ansigt med en meget lang togtur til Sydtyskland, måtte jeg bare se at komme i gang.

Knittax blev fundet frem. Min tro væbner, følgesvend og uundværlige værktøj, når jeg selv skal regne noget ud, der har med garn og strik at gøre.

Da beregningerne var på plads, gik jeg i gang mens toghjulene begyndte at rulle mod Oberstdorf, hvor vi skulle holde efterårsferie...

Trøjen blev færdig kort efter ferien var slut. Og jeg er ked af at sige, at den ikke er blevet god. Halsen er for stor. Måske er det bare for mange år siden, jeg sidst har lavet beregninger for alvor... Måske er modellen bare ikke moden til dukke op i 2013...

Men her er den, ikke helt retro, ikke helt god, og så måske alligevel til at bruge. Engang.

December, dekorationer og julehygge under mottoet mere er aldrig nok

December blev skudt i gang med dekorationer skabt under mottoet " mere er bare aldrig helt nok". Min datter på 9 er mester for dekorationen med kalenderlyset. Hun har taget alle de fineste ting, hun kunne finde, og lavet et julelandskab. Jeg elsker den dekoration.

Vi plejer at købe virkelig tykke kalenderlys, men får aldrig brændt dem ned INDEN juleaften. Så i år er kalenderlyset tyndt. Vi skal nok få det brændt, for allerede 2. december var vi kommet for langt. Nu holder vi lige en mindre pause med den rituelle stearinlysafbrænding. Så skal det nok komme til at stemme og blive jul til den helt rigtige dato.

Vores adventskrans skulle naturligvis (!) matche kalenderdekorationen, så jeg fik brug for alle rester i julekassen.

Alle 4 lys bliver tændt på én gang i år, - måske gør vi det anderledes næste jul. Der må jo gerne være forskel på juleritualerne - eller juletraditionerne, fra år til år. Det er jo ganske sundt at opleve noget nyt.

Mine nye juleheader giver mig nogle problemer, - det ser rædsomt sjusket ud. Men sådan er den også kommet til verden. Lige nu har jeg ikke tid til at rette fejlene. Undskyld til alle, der måtte tage afstand fra julesjusk i juleheadere.

Den irriterer mig, - men ja, den er nødt til at være en skamplet lidt endnu.

Fix en lampeskærm - DIY

Jeg var blevet lidt træt af at se på vores lampe over spisebordet. Det er en ganske simpel Ikea model til omkring en hund og så får man skærm, fatning og ledning med i købet.
Og skærmen gør ingen fortræd. Den er ganske uden dikkedarer - dvs ganske glat. Jeg havde i sin tid valgt den i en glad rødlig nuance.
Men alligevel synes jeg den skulle peppes lidt op, for den manglede en lille snert af humor.
I kommoden, der rummer lidt af hvert, fandt jeg noget hvid tape (måske er er isolerbånd?), en gulgrøn fugl med fjer og sorte øjne og en rest bånd med pomponer.

Nogle gange er der meget kort tid fra ide til handling hos mig. Og nogle gange er det helt fint. Og nogle gange knap så fint, for jeg fortyder.
Derfor var det rigtig godt at jeg fandt den hvide tape, for den er let at pille af igen og så er båndet væk.
Båndet sættes fast med tape.

Og fuglen sættes på. Bingo - pimpet, customized Ikea lampe i løbet af nul komma fem. Med indbygget fortrydelseret.

PS: Send flere arme & mere tid...

Nogle gange føler jeg mig som en hamster i et hurtigt snurrende hamsterhjul. Nogle gange ville jeg ønske jeg havde flere arme og mere tid. Men det har jeg ikke.

Jeg har ikke ambitioner om at være SuperWoman, så jeg har ikke sat overliggeren højt. Faktisk har jeg på visse punkter valgt at grave den ned. Dybt ned.

Nedgravningen fungerer godt.

Jeg får ikke set mange film, når de er helt nye (dvs i biffen). Jeg får sjældent læst en bog. Motion er noget jeg fik (rigeligt af) for 12 år siden, og vi lever i et hjem under det gode gamle motto "Hellere lidt skidt i krogene end et rent helvede". Vores udgifter holdes på et minimum og vores livskvalitet stabilt i nærheden af "over middel". Alligevel synes jeg, at der mangler noget vigtigt - nemlig FRI TID. Så jeg vil gå i gang med at lede efter den. Og hvis jeg finder den, vil jeg fortælle hvor den gemte sig. 

Jeg deler uden tvivl hamsteroplevelsen med en masse andre kvinder. -Til alle os, har jeg lavet en lille illustration og jeg har valgt HELT at UNDGÅ den store tidsrøver kaldet ARBEJDE.

Du er velkommen til at låne min illustration, hvis du synes, du kan bruge den til noget. - Jeg vil blive rigtig glad, hvis du lægger en kommentar om at du har lånt den og det vil være skønt, hvis du linker...

Feriestrik i alperne

Siesta strik på balkonen. En grøn trøje vokser langsomt frem. 



Lige meget hvor jeg kigger hen myldrer smukke detaljer frem.

Lederhosen, lange sokker, vandrerstøvler, tyrolerhatte og vandrerstave præger bybilledet.

Forandring fryder - eller hvordan der kan komme nyt liv i kludene

Udsalgskup resulterer nogle gange i fejltagelser, - i hvert fald for mig. Af en eller anden grund fortsætter jeg med at gøre den slags kup, uanset mine erfaringer, fornuft og logiske sans.

Jeg forelsker mig hovedkuls i en eller anden detalje, tanke eller forestilling. Sådan var det også med den meget dyre "tunikating" med det flotte broderi og den fantastiske brug af tynd, tynd silke og tyk, tyk  silketråd. Jeg kan altså bare meget godt lide kontraster....

Til gengæld har jeg ikke brugt den mere end 2 gange. Vi passede bare ikke helt sammen. Men "tingen" har hængt i klædeskabet L Æ N G E, så længe, at det var på tide, at sende den til genbrug eller genopstandelse.

Så gik jeg og tyggede lidt på det. Jeg var jo ret vild med det der broderi. Diskret, hverdagsagtigt og alt andet end prangede, var nogle af de ord, jeg ikke villle bruge om broderiet.

Besluttede HURTIGT at "tingen" ikke skulle til genbrug ude i byen. - Jeg greb den nærmeste saks - og fritlagde broderiet.

Herefter strøg jeg vlisofix på bagsiden. Drønede forbi Stof 2000 lørdag kl næsten lukketid og fik et par meter tungtfaldende viscose med hjem.

Stoffet blev HURTIGT klippet ud i 2 STORE firkanter, som jeg forsynede med 1,5 cm skulderskråning.

Skidtet blev syet sammen, der blev bukket om til hals og så blev "broderiet" strøget fast.

HURTIGT kastede jeg nogle sømme rundt langs kanten af broderiet og i selve broderiet. Ærmerne blev klippet og sat på og hele molevitten blev syet sammen.

Nu har jeg en diskret, hverdagsagtig, prangende og glamourøs robe at hylle mig i. Nu kan jeg gøre hverdagen hver dag lidt mere festlig.

Den fineste gave i hele verden!

Det er ganske vist, - den 28. september blev jeg et helt år ældre. Min datter gav mig verdens bedste fødselsdagsgave, som hun havde arbejdet på L Æ N G E  i sfo'en.

Jeg blev vækket med et tillykkekys og fik stukket en flot indpakket gave i hånden. Under papiret gemte der sig en blød og lækker og meget smuk pude.

Bag hvert sting gemmer der sig dyb koncentration og stolthed over at kunne i smuk kombination med ønsket om at bringe glæde.

Puden er den fineste gave, jeg nogen sinde har fået.

Og til sætningen "I love you Mor" kan jeg kun sige:"Jeg elsker også dig meget, meget, meget højt min allersødeste datter."

En fiks og færdig model ved navn Lilly

Søde Lilly er blevet færdig med alle de forandringer jeg havde planlagt.

Hun er strikket ud i et - så slap jeg for sammensyninger i siderne. De er svære at få rigtigt pæne, når jeg har strikket i lutter retstrik.

Lilly har fået en lille smule taljemarkering, der gør at hun falder rigtig pænt.

Jeg har strikket et par riller ret ned langs forstykkerne. Jeg synes, det er en god afslutning.

Endelig har jeg forsynet Lilly med gammeldags hægter i stedet for knapper og knaphuller.

Desværre er hun lidt (for) lille, til gengæld ved jeg af erfaring, at efteråret æder mine ekstra "feriemuskler", så jeg tror på at Lilly og jeg kommer til at se en masse til hinanden i løbet af vinteren.

Lilly er blevet sådan lidt retrolækker. Det er lidt ærgerligt, at hun hænger på en kedelig kontrastfarve på billederne. Hun er faktisk blevet fin;-)

Tyst, tavs & travl - jeg løb tør for fus...

Allerførst - TAK til jer, der har kigget forbi i løbet af den sidste måned. Mit hamsterhjul har snurret så hurtigt, at jeg ikke har kunnet følge med. Desværre. Derfor har jeg ikke opdateret 2800-dk. Og jeg kan selv se, at der muligvis nok kommer flere tyste, tavse og travle perioder i den nærmeste fremtid. Forhåbentlig får jeg bugt med dem og finder nogle minutter til at cruise forbi her og skrive en hilsen til verden.

Allermest håber jeg, at I stadig vil gide kigge forbi - gerne en gang imellem...

Et er ikke at opdatere, noget andet er at sidde med hænderne i skødet. - Det sidste har jeg IKKE gjort, for så var jeg for alvor blevet vanvittig af at optræde som god, gusten og grinagtig hamster. Uden husflid, håndarbejde og hygge mister jeg helt overblikket og glemmer at trække vejret ordentligt.

Håndarbejde er mentalhygiejne.

Godt nok er det ikke de store bedrifter, jeg har begået, men overskuelige projekter af en vis nyttighed.
Nu går jeg i gang med en opremsning, som vil resultere i en lige så lang række billeder.

Med andre ord, - en lang tavs uopdateret periode resulterer i billedspam i hvert sit indlæg. Her kommer det første:

Sommerferietæppet gav et stort overskud af bomuldsgarn, som skulle bruges. Fordi grydelapper er hurtige at lave, kastede jeg mig over en produktion.

Grydelapperne er hæklet i halve stangmasker i dobbeltgarn. Jeg har stukket nålen i den bagerste lænke for at få lidt struktur. Kanterne er i "enkelt" garn og hæklet i fastmasker.

DIY: lysekrone af renseribøjler & fyrfadsstager

Det skal du bruge:

• 6 fyrfadsstager med hank
• 6 renseribøjler
• 1 rulle ståltråd
• 1 tang, der kan klippe ståltråd over
• 1 fladtang
• 1 portion tålmodighed og legesyge

Start med at lægge bøjlerne ovenpå hinanden. Vær opmærksom på at " krogen" vender samme vej.
Nu samler du  bøjlerne i hver ende ved hjælp af en kort stykke ståltråd. Samlingen skal ikke bruges, så glem alt om at få den pæn, - den bliver taget af til sidst, og tjener blot som et par ekstra hænder...

Nu kan du "fordele" bøjlerne rundt om centeraksen.

 

Når bøjlerne er fordelt harmonisk, tager du et stykke ståltråd, der er langt nok til at kunne nå 3 gange rundt om spidsen af bøjlerne. Ståltråden vikler du en gang om hver bøjle, hvorefter du lader ståltråden fortsætte til næste bøjle.
Dette skal du gøre i top og bund. Herefter kan du fjerne de første to stykker "hjælpeståltråd".

 Med en fladtang eller andet trækker du "krogen", så den får en mere rund og lukket facon.

Herefter kan du hænge dine fyrfadstager på lysekronen. Måske du vil pynte med en krystal eller lignende allernederst.

 God fornøjelse :-)

En hverdag med et par torne...

Det er lige hvad vi har oplevet, - en hverdag med et par torne.
Sidste uge fik min søde datter ondt i maven. - Hun blev indlagt til observation for blindtarmsbetændelse. Heldigvis gik smerterne i sig selv. Barnet kunne komme hjem. Og det bedste er, at hun har haft det GODT lige siden.

Hvor blev jeg forskrækket. Og hvor er man magtesløs i sådan en situation. Det eneste, jeg kunne gøre for hende, var at give en masse trøst og omsorg. Og heldigvis tror jeg ikke, at jeg nogensinde kunne løbe tør for de to ingredienser. Slet ikke over for hende.

I mellemtiden er det blevet september. En af mine mange yndlingsmåneder. - Jeg krydser fingre for at hverdagens torne forbliver på planterne HELE måneden ud!

Hmmm, - jeg samler vist på sten...

"Hvorfor har du egentlig så mange sten", spurgte min datter. Jeg svarede, at det havde jeg da heller ikke... Men det var FØR jeg kiggede efter.

For langs altankasserne ligger der sten. Særlige sten, som jeg har fundet og taget med hjem. Jeg synes, de er pænere at kigge på end bar beton kant. - Men jeg har faktisk bare samlet dem op og taget dem med hjem, fordi jeg ikke kunne lade være.

Der er sten fra Jylland og Sjælland og udlandet, sten fra hvor-som-helst-når-som-helst.

Der hænger sten på væggen på altanen. Særlige sten. Hulsten. Nogle er fundet i Skagen, nogle på Stevns og nogle i Tisvildeleje. Nogle af de helt små er plukket på parkeringspladser og andre "naturtro områder".

Og så er der selvfølgelig mine feriesten. De kommer allesammen fra de græske øer.
Hver enkelt sten er samlet op, fordi den har "kaldt" på mig.

Og når jeg holder en af stenene i hånden, kan jeg mærke, hvor godt det er at holde ferie...

Så jeg må hellere se det i øjnene. Jeg har mange sten. Jeg samler på dem. Og hvis sandheden skal frem, så har jeg faktisk flere. De er bare gemt væk...

Får på marken midt i byen...

Kun 3 minutters gang fra hvor jeg bor, holder fårene til. Jeg går tit et lille smut ned omkring dyrene. Og jeg morer mig næsten hver gang over synet med får i forgrunden og shoppingcenter i baggrunden.



Nogle gange lykkes det mig at lokke fårene tæt på. Birkeblade plejer at virke.

Og når der ikke er flere, så vender man bare røven til og går sin vej...

Lilly gi'r den gas i en guldskål

Jeg kan ikke lade være med at lave ændringer i strikkeopskrifter. Uanset hvor lidt de fortjener det. Og uanset hvor ærgerlig, jeg nogle gange bliver over mig selv og min trang til at lave noget om, som der faktisk er helt i orden! 

Denne gang går det ud over Lilly. Den fine trøje på side 40 i "Mere Feminin Strik".

Min Lilly skal have mere facon. Min Lilly får talje. Min Lilly får strikket kroppen ud i et og ikke inddelt i ryg og forstykker.

Derfor har jeg slået et par ekstra masker op og strikker indtagninger i siderne. Og når taljen har en passende længde, tager jeg masker ud igen, til jeg ender med det antal, der er angivet i opskriften.

Endnu har jeg ikke besluttet mig helt. Men jeg tror altså ikke, at min Lilly skal have knaphuller. Og jeg tror nok også, at der skal noget kantafslutning på hals og forstykker...

Når jeg ikke strikker på Lilly, hviler hun i den skål af guld, som jeg lige har lavet til hende.

Verden set bagfra...

Denne fætter møder jeg hverdags-dagligt. Den får mig til at smile, for jeg ser den mest bagfra.